Undervisningsforløb - Grundskolen
Fælles Fagligt Forløb - Kræft og Diabetes

Undervisningsforløb - Grundskolen
Fælles Fagligt Forløb - Kræft og Diabetes

Fælles Fagligt Forløb - Kræft og Diabetes
Undervisningsforløb - Grundskolen
Undervisningsforløb - Grundskolen
Hvert år rammes tusindvis af mennesker af sygdommene kræft og diabetes. Disse sygdomme er ikke bare tal på et papir; de påvirker virkelige mennesker, familier og samfund. Men hvad er det ved disse sygdomme, som gør dem så forskelligartede, og hvordan fungerer de i kroppen? Som unge borgere står I overfor en fremtid, hvor kendskab til disse sygdomme er vigtigt ikke blot fra et sundhedsperspektiv, men også for at forstå dem på et biologisk og kemisk niveau.
I naturfagene forsøger vi at forstå verden omkring os gennem observationer og eksperimenter. Kræft og diabetes er to sygdomme, hvor biologi, geografi, fysik og kemi spiller sammen på komplekse måder. Kræft handler om cellernes opførsel, deres ukontrollerede vækst og deres interaktion med det omgivende miljø. For at forstå kræft på cellulært niveau må vi dykke ned i cellesignalering, DNA-reparation og mange andre biokemiske processer. Diabetes, på den anden side, giver os mulighed for at udforske, hvordan kroppen regulerer blodsukker, hvilken rolle insulin spiller, og hvordan hormonelle signalveje kan blive forstyrret.
I dette læringsforløb vil vi dykke dybt ned i, hvad kræft og diabetes virkelig er fra et naturvidenskabeligt perspektiv. I skal i dette forløb udforske, hvordan disse sygdomme udvikler sig på det mikroskopiske niveau, og hvordan forskellige faktorer – genetiske, miljømæssige og livsstilsrelaterede – kan påvirke deres udvikling med inddragelse af, hvordan vi som samfund og individer kan anvende denne viden for at forebygge, behandle og støtte de berørte. Ved at kombinere biologi, geografi, kemi og fysik giver vi jer de redskaber, der er nødvendige for at forstå og bekæmpe disse alvorlige helbredsudfordringer.
Dette forløb kan stilladseres mere eller mindre, afhængt af elevernes erfaringer med at arbejde med problembaseret undervisning. Forløbet har fokus på, at eleverne skal arbejde selvstændigt med egen eller en lærer bestemt problemstilling inden for emnet ”Kræft og Diabetes”, hvor eleverne skal opstille egne undersøgelser relateret til problemstillingen.
Eleverne kan med fordel starte forløbet med at lave gruble tegninger eller mindmaps for at aktivere deres forforståelse i relation til begreberne kræft og diabetes. Derefter kan eleverne, hvis de selv skal formulere en problemstilling, påbegynde udvælgelsen af et område, som de synes er spændende relateret til ”Kræft og Diabetes”.
Eleverne skal indledningsvist undersøge og beslutte, hvilket område de ønsker at arbejde med inden for emnet ”Kræft og Diabetes”. Her skal eleverne udarbejde en problemstilling samt arbejdsspørgsmål. Valg af emne, problemstilling samt arbejdsspørgsmål skal begrundes med en kort beskrives af deres relevans til samfundet fra diverse kilder, herunder søgning på internettet. Herefter skal eleverne arbejde med at undersøge deres problemstilling og få svaret på deres arbejdsspørgsmål.
Forløbet kan opsamles på flere måder, dog anbefales det, at eleverne også får øvet at formidle og præsentere deres naturvidenskabelige arbejde. Dette kan fx gøres gennem en messestand eller en klassisk præsentation.
Dette forløbet er udarbejdet som et fælles fagligt forløb, som øver eleverne i den fælles faglige eksamen. Forløbet kan afhængigt af elevernes faglige niveau og erfaring med problembaseret undervisning derfor være mere eller mindre lukket. Det kan derfor være relevant at overveje hvilke proceselementer, som der ønskes eleverne skal lære under dette forløb i din klasse. Tilpas derfor forløbet efter din klasses behov.
Beskrivelsen af forløbet ovenfor er simplificeret i forhold til den originale udførelse, som indeholdt flere elevoutputs end der er beskrevet ovenfor. I den originale skulle eleverne fremstille en “Grubletegning”, som skulle hjælpe eleverne med at opstille en problemstilling og gøre den synlig for lærerne. Eleverne skulle aflevere 3 explainer videoer som skulle forklare et fagligt aspekt fra hvert naturfag i udskolingen. Eleverne skulle gøre dette for at sikre sig, at de havde berørt hvert fag ligeligt. Eleverne udførte også peerfeedback på hinandens oplæg og messestande, som skulle laves og afleveres skriftligt.
Dette forløb er også blevet udført med en ekstra stilladsering, hvor eleverne skulle svare på ”Hvordan kan jeres undersøgelse/problemstilling være med til at hjælpe andre mennesker?”. Det er blevet observeret, at denne ændring kan være med til at give eleverne en større helhedsforståelse af deres valgte emne samt at opbygge en tro p,å at deres viden og færdigheder kan være med til at forbedre deres lokalmiljø.
Downloade forløbet her:
Udviklet og gennemført af Klostermarksskolen.