Undervisningsforløb - Grundskolen
Eksemplificeret Aktivitet: Biologi - Krabber

Undervisningsforløb - Grundskolen
Eksemplificeret Aktivitet: Biologi - Krabber

Eksemplificeret forløb: Biologi - Krabber
Undervisningsforløb - Grundskolen
Undervisningsforløb - Grundskolen
Aktiviteten består i en ekskursion til stranden, hvor eleverne får udleveret fiskenet og vaders, så de kan indsamle dyr og planter fra vandet. Formålet med aktiviteten er at motivere eleverne til at undersøge livet på stranden og i vandet. Lærerens opgave er at STEMificere elevernes oplevelser. F.eks. fanger en elev en krabbe, som hun slipper løs på stranden. Eleven ser at krabben løber tilbage i vandet, hvilket undrer eleven, fordi krabben ikke kunne se vandet derfra, hvor den var. Opmuntret af læreren stiller eleven en række spørgsmål som: Hvorfor løb den ud i vandet og ikke i en anden retning? Kunne den høre vandet? Eller lugte det? Var den sulten? Eller var det bare tilfældigt? Læreren opmuntrer sin elev til at finde svar på spørgsmålene gennem en række eksperimenter. F.eks. kan eleven prøve at sætte krabben tilbage på samme sted et antal gange og se, om den løber samme vej hver gang. Her gør læreren evt. opmærksom på, at det er den måde videnskabsfolk arbejder på, når de undersøger reproducerbarheden af et forsøg.
Eleven kan opstille en række forskellige eksperimenter der hver især kan indgå i at svare på egne spørgsmål eller teste de hypoteser eleven opstiller som mulige svar på spørgsmålene. Læreren STEMificerer processen gennem spørgsmål som: Hvorfor tror du krabben løb tilbage til vandet? Hvad er din HYPOTESE? Hvis elevens hypotese er at krabben kan høre vandet, vil læreren spørge: Hvordan kan du teste den hypotese? Her kan man forestille sig et eksperiment med opstilling af højttalere der afspiller hav lyd i en retning væk fra havet for at teste om hypotesen holder. STEMificering er i dette eksempel at lære eleven hvordan videnskabsfolk og ingeniører anvender teknologier og matematik til at svare på spørgsmål.
Læs mere om STEMificering her
Downloade forløbet her:
Udviklet af Søren Hansen med inspiration fra et besøg på Egholm med en gruppe folkeskolelærer fra Aalborg Kommune.