Jump to content

Eksempel på STEMificering af naturfaglige emner

STEMificering af naturfaglige emner

Eksempel på STEMificering af naturfaglige emner

STEMificering af naturfaglige emner

STEMificering af din Naturfagsundervisning begynder med elevens naturlige nysgerrighed – eller du motiverer nysgerrigheden gennem undersøgelsesbaserede eller problembaserede metoder. Lad os starte med et eksempel på den undersøgelsesbaserede tilgang. 
 

En krabbe kravler tilfældigt forbi: Som led i biologiundervisningen er klassen taget en tur til vandet. Eleven Asta tager en krabbe op af vandet og sætter ned i en fordybning i sandet. Krabben kravler straks tilbage i vandet, hvilket undrer Asta for hvordan ved den hvor det er når den ikke kan se det? Var det tilfældigt? Var den sulten? Kunne den lugte vandet? Kunne den høre vandet? Hvordan finder vi ud af det? Hvad nu hvis vi stiller en højttaler op i retning væk fra vandet som spiller ”hav lyd”?  
 
Vi kan stille noget af vores nysgerrighed over krabbers adfærd og sanser gennem at designe og konstruerer eksperimenter, der kan hjælpe os med at besvare dem. STEMificering i overstående eksempel består i at facilitere nysgerrigheden og hjælpe ideer på vej til hvordan de spørgsmål der opstår kan besvares gennem eksperimenter og studier. STEMificering er at du som lærer bevidst anvender STEM metoder på at forfølge den nysgerrighed der udspiller sig på stranden ved at du på én gang “agerer”, Naturvidenskabsmand(S), Teknolog(T), Ingeniør(E) og Matematiker(M). Hvis IKKE eleverne stiller spørgsmålene kan du stille dem. Hvad som helst du undrer dig over – også uden for pensum. Undren smitter. 
 
Kælekrabber: Nogle gange kommer der ikke lige "en krabbe" forbi når man har brug for den, eller eleverne er ligeglade med den der kommer. Så skaber du f.eks. motivation ved på forhånd at have forbedret “7 kælekrabber”, som du beder en elev om at “holde i hænderne”. Før eleven når at besvime siger du.” Det er bare kælekrabber” og du begynder at kæle med dem. Det skaber en personlig oplevelse og giver dig en indgang til at gøre krabber interessante. Spørgsmål som Hvorfor napper de ikke? Hvordan kan man se om det en hun eller han? Hvordan trækker de vejret både i vand og på land? kan alle motivere til nye undersøgelser.

Eksemplet viser hvordan du som lærer tænder gnisten i dine elever der giver dem lyst til at vide mere om krabber eller hvad du underviser i.  

Uanset hvad du underviser i, kan din undervisning starte med den nysgerrighed der opstår når en ”krabbe” tilfældigvis kravler forbi eller med de ”kælekrabber” du har taget med til undervisningen.

26 elever = 26 spørgsmål: Hvordan håndterer du som lærer at alle eleverne stiller spørgsmål i hver sin retning? Det er herligt når eleverne udviser nysgerrighed og stiller spørgsmål i øst og vest. Det er deres nysgerrighed der skal motivere dem for dit fag. Du kan anvende CO-creation (”det grønne område” i modellen for det kreative gruppearbejde 1-2-gruppe) til at håndtere dine 26 elevers forskellige spørgsmål om Krabber og facilitere deres individuelle vej til ny viden om naturen. Start med at lade dem dele deres spørgsmål 2&2, hvor de undre sig sammen. Derefter 4&4, hvor de deler spørgsmål og opstiller hypoteser gennem at gætte på hvad svaret kan være. Du kan også bede dem udtænke måder at finde svaret på gennem eksperimenter. Din opgave er at tage alle STEM kasketterne på og STEMificere deres nysgerrighed. Se mere om hvordan du anvender 1-2-gruppe her. 

Motivation gennem Problem baseret læring 
STEMificering starter med elevens undren over- og nysgerrighed på naturen og indeholder som i eksemplet herover et element af undersøgelsesbaseret læring. I eksemplet med Karl Krabbe består springet til PBL, lidt groft, i at gøre Karl Krabbe til et problem for nogen. Astas naturfagslære siger f.eks.: Det er i øvrigt et problem for fiskerne i fjorden at der er flere og flere krabber, som sidder fast i fiskenet. Kan vi hjælpe fiskerne (og krabberne)? Med nye net krabber ikke sidder fast i? Eller noget andet? Her bliver der straks brug for S, T, E og M til at udtænke løsninger. F.eks. i form af nye fangstteknologier, at kunne engineer teknologier, at kunne designe og konstruerer prototype og afprøve dem samt at kunne foretage de nødvendige eksperimenter og beregninger. Alt sammen medvirkende til at skabe nysgerrighed og motivere til at lære mere om krabber. 

Problemer motiverer eleverne ved at koble læringen til noget konkret, hvor eleven kan være med til at gøre en forskel, specielt hvis eleven selv har opdaget problemet